Brug Siri til at afspille og lytte til musik på HomePod
Du kan bruge Siri til at afspille dine foretrukne musiktjenester på HomePod.
Bemærk: Nogle musiktjenester kræver et abonnement. Nogle anmodninger fungerer måske ikke til alle musiktjenester.
Afspil musik på HomePod
Siri: Bed Siri om noget, f.eks.:
”Afspil noget musik”.
“Jeg kan godt lide det her” eller “Jeg kan ikke lide musikken”.
“Play the other version” (på engelsk).
“Næste sang” eller “Forrige nummer”.
“Spil noget festmusik”.
“Spil hiphop fra 90’erne”.
“Spil noget helt andet”.
“What’s the song that goes ‘I once was lost, but now am found’?” (på engelsk).
Bemærk: Søgning efter sangtekster er ikke tilgængelig på alle sprog.
”Spil Apple Music 1-radio”.
“Hvilket album er dette?”
“Hvornår blev denne sang udgivet?”
Føj en musiktjeneste fra en tredjepart til HomePod
Når du føjer en understøttet musiktjeneste til din HomePod, kan du afspille musik fra den pågældende app, uden at du behøver at nævne appens navn. Nogle musiktjenester kræver et abonnement.
Bemærk: Ikke alle musiktjenester understøttes på HomePod. Du kan se, hvordan du bruger Siri til at afspille musik fra ikke-tilknyttede musiktjenester, i Afspil lyd på HomePod fra din iPhone eller iPad.
Log ind på den understøttede musiktjeneste på din iPhone eller iPad.
Gå til indstillingerne i appen til musiktjenesten, og føj derefter musiktjenesten til din HomePod.
Gå til appen Hjem
, tryk på
, og tryk derefter på Indstillinger til Hjem.
Bemærk: Hvis du har mere end et hjem, vises indstillingerne til dit aktuelle hjem (baseret på din lokalitet). Hvis du vil redigere et andet hjem, skal du trykke på Hjem og derefter trykke på det hjem, du vil redigere.
Tryk på dit navn under Personer.
Tryk på musiktjenesten under Tilknyttet medie.
Hvis du ikke vil bruge en musiktjeneste til HomePod, kan du fjerne den. Tryk på i appen Hjem, tryk på Indstillinger til Hjem, og tryk derefter på din brugerprofil. Tryk på musiktjenesten, og slå derefter Brug i Hjem fra.
Du kan også indstille den brugerkonto, der bruges, når en persons stemme ikke genkendes. Tryk på en HomePod i appen Hjem på din iPhone eller iPad, tryk på , og tryk derefter på Primær bruger.