Anonymitet og sikkerhed på HomePod
Sikkerhed og anonymitet er integreret i designet af HomePod. Intet af det, du siger, bliver sendt til Apples servere, før HomePod genkender “Hej Siri” eller ”Siri”, eller før du holder en finger på toppen af HomePod før en anmodning. Lyset på toppen af HomePod viser, at HomePod har genkendt “Hej Siri” eller ”Siri”. Al kommunikation mellem HomePod og Apples servere krypteres, og anonyme id’er beskytter din identitet. Du kan få flere oplysninger om anonymitet og Siri på webstedet om Siri, diktering og anonymitet.
Slå ”Siri” eller “Hej Siri” fra på HomePod
Sig “Hej Siri, stop med at lytte”.
Når ”Siri” eller ”Hej Siri” er slået fra, kan du aktivere Siri ved at holde en finger på toppen af HomePod. Se, hvordan du slår ”Siri” eller ”Hej Siri” til igen, i Rediger HomePod-indstillinger.
Slå Lokalitetstjenester fra på HomePod
Siri bruger lokaliteten for din HomePod til at give dig lokale oplysninger, f.eks. om trafikken, vejret og virksomheder i nærheden.
Gå til appen Hjem
på din iPhone eller iPad.
Tryk på
, og tryk derefter på Indstillinger til Hjem.
Bemærk: Hvis du har mere end et hjem, vises indstillingerne til dit aktuelle hjem (baseret på din lokalitet). Hvis du vil redigere et andet hjem, skal du trykke på Hjem og derefter trykke på det hjem, du vil redigere.
Rul ned, og slå Lokalitetstjenester til.
Bemærk: Indstillingerne til Lokalitetstjenester anvendes på alle HomePod-enheder i hjemmet.
Slet Siri-historik på HomePod
Der opbevares en historik over dine Siri-interaktioner på HomePod, og den kan bruges til at tilpasse din Siri-oplevelse. Du kan få flere oplysninger i Apple-supportartiklen Spørg Siri, Diktering og anonymitet.
Du kan slette de Siri-interaktioner, der i øjeblikket er forbundet med din HomePod.
Gå til appen Hjem
på din iPhone eller iPad.
Tryk på HomePod, og tryk på
.
Tryk på Siri-historik, og tryk derefter på Slet Siri-historik.
Fjern HomePod, før du sælger den eller giver den væk.
Inden du giver din HomePod væk, bør du fjerne den fra appen Hjem.
Gå til appen Hjem
på din iPhone eller iPad.
Tryk på HomePod, og tryk på
.
Gør et af følgende:
Hvis du er i nærheden af HomePod: Tryk på Nulstil HomePod, og tryk derefter på Fjern tilbehør.
Hvis du ikke er i nærheden af HomePod: Tryk på Fjern tilbehør.
Et roterende rødt lys betyder, at HomePod nulstilles.
